Lynn BH med lynlås og lomme

  • Str. S-2XL
  • Flere farver
  • Lomme i begge sider
  • Åndbar mikrofiber
  • Fra Anita Care
  • Find din størrelse

379,00kr.

Lynn BH med lynlås og lomme

Beskrivelse

I samme sekund du får en Lynn BH på, føler du dig bare GODT tilpas!

Du mærker straks, hvor lækkert det er at have en næsten sømløs bh på.

Du får her en komfortabel bh fremstillet i en moderne højteknologisk blanding af polyester og polyamid-fibre.

Lynn BH er lig med stor komfort og afslapning

Denne BH er oplagt til hygge- og afslapningsstunder, hvor du holder lidt fri fra hverdagen og den almindelige silikoneprotese.

Lynn BH’en smyger sig ind til din krop og føles ufatteligt blød mod huden.

Du får her en lækker og sporty BH til dig, der er brystopereret.

Den har lomme til protesen i begge sider og er meget let at tage af og på med en lynlås foran.

Under barmen holdes Lynn ind til kroppen med en forholdsvis bred ribkant (4 cm ved en størrelse M) – men det mærker du ikke, fordi ribkanten er blød og fleksibel.

Ekstra skum til barmen – hvis du vil have det!

Der medfølger to løse skumforinger (en til hver skål) som du selv bestemmer, om du vil bruge eller ej.

Det kommer helt an på, hvad du har lyst til og måske også om du er vant til at bruge en foret BH.

Her har du muligheden for at prøve dig lidt frem og finde den måde, du bedst kan lide.

Du kan lægge skumforingerne løst i lommen sammen med din protese, så du får lidt ekstra fylde til din barm.

Der er lomme i begge sider til din protese.

Detaljer om en Lynn BH

Lynn BH’en er åndbar og slidstærk og er fremstillet i disse materialer:

  • 88% polyamid
  • 12% elastan

Når du har BH’en på, vil du føle det blødt som var den et ekstra tyndt lag hud: Den vejer ikke ret meget, og den mærkes ligeså lidt.

Stropperne kan indstilles, så de passer prik til dig og din kropshøjde.

Øverst er stropperne en anelse bredere for at støtte dine skuldre med at bære din protese.

Lynlås og frontåbning gør den let at få af og på

Lynlåsen foran gør det let som en leg for dig at få BH’en af og på.
Dette er især et plus for dig, der måske ikke har den største bevægelighed og finder det svært at komme helt om på ryggen, når du skal åbne og lukke din BH. Det slipper du helt for, når du skal have din Lynn BH på!

Der er ekstra foring bag lynlåsen og ind mod din krop, så du ikke mærker lynlåsen mod din hud.

Når du skal have BH’en på, er det vigtigt, at du sørger for at få ført lynlåsen helt i bund – dvs. at den side af lynlåsen, der skal ned i det andet stykke lynlås, kommer helt ned FØR du begynder at lyne den op!

Du skal lyne BH’en med samme teknik som når du f.eks. lyner din jakke op.

Hvilken størrelse skal du vælge?

Lynn BH’en kommer i disse størrelser:

  • S, M, L, XL og 2XL

Du kan som tommelfingerregel regne med, at disse størrelser svarer ca. til disse mål:

  • S: A70-80, B70-80, C70-75 og D70
  • M: A85-90, B85, C80,D75 og E70-75
  • L: A95, B90-95, C85-90, D80-85 og E80
  • XL: A100-105, B100-105, C95, D90-95 og E85-90
  • 2XL: A110-115, B110-115, C100-105 og D100-105

Hvis du er i tvivl om din størrelse, så kan du finde den på denne måde:

Mål dig selv hele vejen rundt

  • Om barmen
  • Under barmen

Sæt så dine tal ind i dette skema – og du vil din størrelse!

Find din BH størrelse på Livjas skema

Det skal du være opmærksom på

Når du vælger en Lynn BH, så skal du være opmærksom på, at dette er en blød bh.

Forstået på den måde, at egner sig bedst til lettere proteser som f.eks. Priform stofprotese eller soveprotesen Leisure Form.

Klik nærmere på, hvilke løsninger, der findes, når du vil have en lettere brystprotese som alternativ til den silikoneprotese, du bruger til hverdag.

Mange kvinder bruger denne bh til afslapning og når de sover.

Du får således ikke samme støtte i denne BH som du gør i de mere traditionelle bh’er, der har ekstra bærestykker i siderne m.m.

Sådan behandler du din Lynn BH

BH’en kan vaskes i maskine ved 40 grader.

Den tåler ikke:

  • Blegning
  • Tørretumbling
  • Strygning
  • Kemisk rensning

Vil du se andre BH’er med frontlukning?

Der findes en vifte af muligheder til dig, der gerne vil have en frontlukket BH. En Lynn BH er langt fra den eneste BH med lomme og frontlukning.

Klik videre og se udvalget af BH’er med frontlukning.

  • Din pakke bliver leveret med de bedste transportfirmaer Hurtig levering

    Din pakke bliver leveret
    med de bedste transportfirmaer

  • Din retur er let & ligetil med Livjas Returcentral Nem returnering

    Din retur er let & ligetil
    med Livjas Returcentral

  • De bedste produkter fra de bedste brands Kvalitetsprodukter

    De bedste produkter
    fra de bedste brands